Træd til, når det gælder! Bliv vores trofaste afsløser- året rundt!
Plejehjemmet Lotte søger medarbejdere til vikariater i ferie, jul og ved behov
Ønsker du en attraktiv hverdag med trivsel og frihed, hvor du kan udfolde dig fagligt og menneskeligt? Så er dette job lige dig. I en tryg hverdag vil du blive fagligt udfordret, og så får du de mest forrygende, dygtige og sjove kollegaer.
Har du lyst til at arbejde hos os i sommerferien, og hører du ind under en af nedenstående faggrupper? Så send en SMS til afdelingssygeplejerske Cristal Tolosa Warburg på 23 32 94 84, og så snakkes vi ved. Du behøver ikke at sende en almindelig ansøgning – på Lotte gør vi nemlig tingene lidt anderledes.
- Uddannet SSA
- Uddannet SSH
- SSA- eller SSH-elev
- Sygeplejestuderende
Faglighed og menneskelighed – vi tror på dig!
På OK-Fonden Lotte lægger vi vægt på, at plejen altid tager udgangspunkt i beboerens egne ønsker, behov, ressourcer og livshistorie. På denne måde vil beboeren opleve et værdigt liv med selvbestemmelse og tryghed. Vi arbejder ud fra en personcentreret og rehabiliterende tilgang, hvor beboernes livskvalitet er i centrum. På Lotte er faglighed og vores menneskelige værdier to sider af samme sag. Helt afgørende er det, at du kan lide at dyrke relationer og samvær med Lottes beboere. Det er nemlig for beboerne, at vi er her.
God introduktion og trygt arbejdsmiljø
Du får en god og solid introduktion til Lottes kultur, værdier og rutiner. Vi afsætter tid og ressourcer, så du bliver integreret i arbejdet, og vi kan lære dig at kende. Vi tror på, at du kommer med vigtig erfaring og viden, som vi kan lære af, og så kan du sikkert også lære noget af os.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Cristal Tolosa Warburg på mobil 23 32 94 84.
Ansættelse: Uge 29-52
Arbejdstid: Blandede vagter samt vagter efter ønske.
Ansøgningsfrist: 31.August.2025
Vi indkalder løbende ansøgere til samtale.
- Vi er et plejehjem med 60 beboere og 55 ansatte
- Vores værdigrundlag er baseret på ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed. De to ting er udgangspunktet uanset livssituation, alder og helbred
- Vi har tilhørende produktionskøkken, tagterrasse, spa, frisør, fodterapi og fysioterapi
- Hos os afholdes forskellige aktiviteter såsom sang, udflugter og fællesspisning
- Vi er tilknyttet fysioterapeuter
- Lotte har eget køkken og laver derfor frisklavede, traditionelle danske retter til både medarbejdere, beboere og besøgende
- Her vægtes nærvær, hjertevarme og respekt for det enkelte menneske højere end noget andet. Når overskuddet eller kræfterne ikke helt slår til, så hjælpes vi ad og støtter hinanden
- Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet