Teamkoordinator til aftenvagt på Plejehjemmet OK-Fonden Hornbækhave
Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, nærvær og samarbejde betyder noget i hverdagen?
På OK-Fonden Hornbækhave søger vi en autoriseret social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske som teamkoordinator i fast aftenvagt ca. 30 timer ugentligt i 5-2 rul.
Vi søger dig, der trives med ansvar og overblik, og som kan være den faglige og koordinerende nøgleperson i aftenvagten. Du bliver en vigtig del af hverdagen omkring beboerne og hjælper med at skabe struktur, retning og tryghed i vagten.
Hos os er plejehjemmet først og fremmest beboernes hjem. Derfor arbejder vi med høj faglighed og stor respekt for det enkelte menneskes ønsker, vaner og livshistorie.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- koordinering og prioritering af aftenvagtens opgaver
- sygeplejefaglige observationer og opfølgning
- medicinhåndtering og dokumentation
- sparring og støtte til kollegaer
- kontakt med pårørende og samarbejdspartnere
- deltagelse i pleje, herunder palliative og komplekse forløb
- understøttelse af ro og kvalitet i beboernes aftenforløb
Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med SSA’er og sygeplejersker på tværs af vagtlag, hvor vi hjælper hinanden, sparrer og løfter opgaverne sammen. Selvom man arbejder selvstændigt i aftenvagten, står man aldrig alene.
Hos os får du:
- dygtige og engagerede kollegaer
- et hjemligt plejehjem med høj faglighed
- kort vej fra idé til handling
- tæt samarbejde med sygeplejersker og øvrige faggrupper
- fokus på trivsel, psykologisk tryghed og kvalitet i plejen
Læs mere om os her:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Ekstrand-Olsen på tlf. 30 94 94 04 eller via mail ceo04@ok-fonden.dk
Du er også velkommen til at sende en sms med teksten “Job” – så ringer vi dig op.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Hornbækhave drives af non-profit organisationen OK-Fonden
- Der er i alt 51 boliger på plejehjemmet. Heraf er der 1 særlig ægteparbolig og 2 aflastningsboliger
- Vi tilstræber et hjemligt miljø med fokus på selvbestemmelse, medindflydelse og videreførelse af beboerens tidligere liv
- Vi har tilknyttet omsorgstandpleje, frisør, fodpleje og egen kontaktperson
- Alle boligerne er indrettet med kombineret stue og soverum, eget bad og toilet samt entré med lille tekøkken, garderobeskabe og vaskemaskine
- Hornbækhave har eget køkken og derfor serveres frisk mad hver dag
- Hver beboer har en kontaktperson, som er ansvarlig for, at dagligdagen fungerer bedst muligt. Dette gælder både den daglige pleje og omsorg, aktivitet og tværfaglig kontakt
- Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet