Sygeplejerske
Hospice Søndergård søger sygeplejersker
Brænder du for den specialiserede palliation og kunne du tænke dig at være en del af et velfungerende tværfagligt team, så er det dig vi søger.
På Hospice Søndergård har vi plads til 16 indlagte patienter og et udekørende hospice team der varetager den palliative indsat for hjemmeboende patienter.
Dine kvalifikationer
Vi søger dig der:
- Er uddannet sygeplejerske, gerne med min. 2 års klinisk erfaring
- Er ansvarlig, reflekteret og engageret
- Er en holdspiller og fleksibel
- Kan planlægge og udøve kvalificeret sygepleje til uhelbredeligt syge patienter
- Evner at kommunikere positivt og anerkendende
Vi tilbyder:
- Et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi værner om hinandens trivsel og arbejdsglæde
- Muligheden for at bruge og udvikle din faglighed
- Mentorordning
- Grundigt introduktions program til den specialiserede palliative pleje- og behandling
- Obligatorisk supervision
- Gode kollegaer
Vores arbejdsplads
Hospice Søndergård er en del af OK-Fonden, der har som vision, at: Livet skal leves – hele livet.
Vi er en arbejdsplads med en flad struktur og højt til loftet. Vi har et stort fokus på det konstruktive tværfaglige samarbejde, hvor patienten er i centrum.
Tværfaglige konferencer, supervision, undervisning og personalemøder er en del af vores hverdag – som vi forventer du indgår aktivt i.
Vores tværfaglige team består af: sygeplejersker, klinisk sygeplejespecialist, læger, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretærer, kostfaglige, pedel, frivilligkoordinator og frivillige.
Arbejdstid:
Stillingen er på 32-37 timer i blandede vagter, med weekendarbejde hver 3. weekend.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med DSR.
OK-Fonden Hospice Søndergård tilbyder desuden:
- Sundhedsforsikring
- Madordning
- Firmatilbud, blandt andet fitness, hotelkæder, zoo m.m.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marina Pletner: map@ok-fonden.dk
eller hospicechef Maria Balle: mari@ok-fonden.dk
Bemærk, at ansøgningsfristen den 25. september 2026 er vejledende, da vi holder samtaler løbende.
Ansættelsesstart pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
- Vi er et hospice med 16 patienter og 50 ansatte samt et udekørende team, der kører ud til 32 samtidige borgerforløb
- Vi ligger nær en lille sø, som alle patienter har udsigt til fra stuerne
- Vi arbejder ud fra et holistisk menneskesyn med lindrende pleje og behandling til patienter med livstruende sygdom og deres pårørende
- Vores køkken er utraditionelt. Ikke to dage er ens. Mad er ikke bare mad, men omsorg i skåle, på fade og tallerkener. Store stege og lækre desserter smager lige så godt på en regnfuld tirsdag
- Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så patienterne kan leve livet – hele livet