Social- og sundhedsassistenter til Esbernhus
Social- og sundhedsassistenter med styr på fagligheden søges til barselsvikariat og fast stilling, 30 - 37 timer pr uge.
Brænder du for at gøre en forskel? Har styr på medicin, dokumentation og det gode samarbejde? Så er du måske vores nye kollega her på Esbernhus.
Esbernhus er et socialpsykiatrisk botilbud beliggende i fantastiske omgivelser ud til Kalundborg fjord. Vi støtter voksne mennesker med psykisk sårbarhed i at leve det liv, de ønsker sig. Det er mennesker, som har behov for at bo i støttende rammer, og vi tilbyder støtte efter servicelovens § 85 og § 83. Vi har 30 boliger som beboerne lejer efter Almenboliglovens § 105.
Vi er et team af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der tror på, at kommunikation og samarbejde er nøglen til en velfungerende hverdag.
Som social- og sundhedsassistent hos os får du et spændende job med ansvar for pleje, koordinering, medicinhåndtering og faglig sparring.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har erfaring med medicinhåndtering, og arbejder sikkert og ansvarligt med dette
- Er rutineret i sundhedsfaglig dokumentation (vi arbejder i Sensum, kendskab er dog ikke et krav)
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med overblik
- Trives i et tværfagligt samarbejde, og bidrager aktivt til et positivt og respektfuldt samarbejde i socialteamet
- Kan arbejde dag, aften og 4 weekender på 12 uger
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
- Et større ansvar for medicinhåndtering og samarbejde med andre faggrupper i forhold til, at retningslinjer bliver overholdt
- Personalemøde ca. 1 gang om måneden for alle faggrupper
Vi forventer:
- Gerne erfaring med målgruppen
- Erfaring i anvendelse af personlig recovery
- Er god til at indgå relationer, kan motivere, støtte og inddrage den enkelte beboer
- Kan se muligheder i hver enkelt beboers aktuelle situation og livsproces
- Har forandringslyst og forandringsevne, både personlig og fagligt
- Kan udfolde egne monofaglige kompetencer i det tværfaglige samarbejde
Du vil sammen med dine kolleger skulle bidrage til at skabe fremtidens Esbernhus – et attraktivt sted at bo tilpasset samtidens behov indenfor botilbud for mennesker med psykisk sårbarhed.
Ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst. Esbernhus har driftsoverenskomst med Kalundborg Kommune og samarbejdsaftale med OK-Fonden.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder Kirsten Junker Mortensen på tlf. 59 55 01 02 eller til chef Anne Brauner på tlf. 21 38 27 17. Se i øvrigt vores hjemmeside.
Har du lyst til at besøge os, inden du søger, er du meget velkommen. Ring venligst i forvejen, så vi har god tid til at tage imod dig.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 17. maj 2026.
Samtaler: Onsdag d. 20. maj 2026 mellem kl. 08.00 og 16.00
Forventet start: Snarest muligt eller 1. juni 2026.
Send ansøgning: Du skal klikke på ”send ansøgning”, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV, uddannelsespapirer og udtalelser/anbefalinger. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Husk at oplyse i din ansøgning om det er barselsvikariat, fast stilling eller begge stillinger, der søges.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Esbernhus er et socialpsykiatrisk botilbud, som støtter voksne mennesker med psykisk sårbarhed i at leve det liv, de ønsker sig
- Vi ønsker at fremme mulighederne for, at det enkelte menneske genvinder magt og kontrol over egen tilværelse og indtræder som aktiv aktør i eget liv
- Vi er inspireret af et miljøterapeutisk fokus, og vi vægter individuel og social udvikling
- Vi ser den enkelte beboer som ekspert i eget liv, og vores indsats tager udgangspunkt i den enkeltes drømme, behov, livshistorie og livsopfattelse
- Vores personalegruppe er tværfagligt sammensat med pædagogiske og sygeplejefaglige kompetencer