OK-Fonden Jelling Have søger vikarer/ sommerferieafløsere til vores bo-enheder.
Vi er et bo- og behandlingstilbud, der tager afsæt i beboernes drømme og ønsker for livet. I samarbejde med den enkelte beboer, vil vi styrke ansvar i eget liv og recovery processen.
Hvis du ønsker et arbejde, hvor du kan være noget for og med andre, læs da videre her.
Jelling Have – et godt sted og bo og arbejde!
OK-Fonden Jelling Have er et bo- og behandlingssted midt i Jelling, hvor vi støtter og samarbejder med mennesker med der er udfordret af dobbeltdiagnoser, psykisk sårbarhed og psykiatriske udfordringer, så de kan få en ny begyndelse og leve det liv, de ønsker. Vi driver et bo- og behandlingstilbud efter servicelovens §107 og §108, hvor vi tilbyder 46 beboere en hverdag, der bygger på struktur, forudsigelighed og noget at stå op til. Vi tager afsæt i beboernes drømme og ønsker for livet og i samarbejde med den enkelte beboer, vil vi styrke ansvar i eget liv og recovery processen.
Læs mere om Jelling Have og vores værdier her.
Vi ønsker os en kollega der:
- Måske er i gang med en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, og har lyst til at arbejde på et socialpsykiatrisk bo- og behandlingssted.
- Måske bare er nysgerrig på at arbejde med mennesker.
- Kender sig selv og sine værdier og kan formidle dem.
- Kan lide at tage ansvar for de daglige opgaver, der udføres i samarbejde med beboere og kollegaer.
- Måske ser sig selv som medarbejder i socialpsykiatrien i fremtiden.
Tænker du, at det lige er dig, så hører vi gerne fra dig.
Vi tilbyder:
- God introduktion
- Godt arbejdsmiljø
- Gode kollegaer
Det praktiske:
- Afløsere i vores bo-enheder til blandede vagter i dag/aften/nat og weekend. Arbejdet består i ledsagelse og støtte til beboerne, praktiske opgaver såsom rengøring, klargøring af måltider og oprydning herefter.
- Start snarest muligt
- Arbejde i juli, august og september
- Vi afholder samtaler løbende
- Annoncen lukkes d. 12.07.2026
Vi går sammen – men ikke i takt
Vi er en værdibaseret arbejdsplads, der har fokus på samarbejde, medbestemmelse, kvalitet og faglighed med kontinuerlig kompetenceudvikling og faglig sparring, der er individuelt tilpasset. På Jelling Have får du mulighed for at udfolde dig både fagligt og menneskeligt i et job fuld af dynamik og alsidighed, hvor ikke to dage er ens. Du bliver del af en organisation, hvor vi gør, hvad vi siger. Vi møder mennesker med tillid, vi går sammen, men ikke i takt, og vi gør altid, hvad vi kan for at arbejde for den enkeltes selvbestemmelse og tryghed. Uanset vilkår står mennesket først. Derfor skal du kende dig selv, dine værdier og dyder og kunne formidle disse.
Har du spørgsmål til stillingerne i bo-enhederne er du velkommen til at kontakte Teamledere Trine Lillelund på telefon: 21 38 64 69 og Mette Madsen på telefon: 61 61 78 06
Stilling kan kun søges via link i annoncen.
Med venlig hilsen
Din kommende chef og kollegaer på OK-Fonden Jelling Have
- Vi er et bo- og behandlingssted for psykisk sårbare med 46 beboere og 70 ansatte
- Vi har tre afdelinger, der henvender sig til forskellige målgrupper: Jelling Have, Jellinggård og Kollegiet
- Vi arbejder overordnet ud fra Recovery-orienteret rehabilitering, hvor vi anerkender, at vi alle er forskellige, og hvor vi tager udgangspunkt i den unges ønsker, behov, livshistorie og livsopfattelse. Vores mission er at opretholde håb og drømme og støtte den enkelte i at skabe en fremtid ud fra egne præmisser
- Vi kan tilbyde behandling, socialt samvær og fritidsaktiviteter
- På Jelling Have har vi vores eget storkøkken, hvor al maden tilberedes. Hver uge laves madplan, som indeholder sund, nærende og varieret kost og gerne med opfyldte ønsker fra beboerne
- Vi tror på, at beboerne kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med beboerne tager afsæt i deres drømme og ønsker for deres liv. Vi vil gøre den enkelte beboer så selvhjulpet som muligt og styrke vedkommendes ansvar i eget liv