OK-Fonden Esbernhus søger timelønnede vikarer
OK-Fonden Esbernhus er et socialpsykiatrisk botilbud, der har driftsoverenskomst med Kalundborg Kommune.
Vi er beliggende i fantastiske omgivelser ud til Kalundborg Fjord. Her støtter vi voksne mennesker med psykisk sårbarhed i at leve det liv, de ønsker sig. Det er mennesker, som har behov for at bo i støttende rammer, og vi tilbyder støtte efter servicelovens § 83 og § 85. Vi har 30 boliger, som beboerne lejer efter Almenboliglovens § 105.
Vores personalegruppe består af medarbejdere med pædagogiske, sundhedsfaglige og ernæringsfaglige kompetencer.
Din baggrund og kompetencer
Til stillingerne som timelønnede vikarer vil vi vægte kandidater med sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund eller erfaring. På Esbernhus arbejder vi recovery-orienteret og anerkendende, men det er ikke en forventning, at du har viden om de nævnte tilgange.
Det vigtigste er, at du:
- er positiv og interesseret i samarbejdet med Esbernhus' øvrige faggrupper.
- er god til at indgå i relationer og kan motivere, støtte og inddrage den enkelte beboer.
- kan se muligheder i hver enkelt beboers aktuelle situation og livsproces.
- er indstillet på, at personlig pleje er en del af kerneopgaven hos nogle beboere.
Du vil få en god introduktion til dine opgaver, og der vil være andre kollegaer på arbejde sammen med dig.
Vi tilbyder
Som medarbejder på Esbernhus bliver du del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra vores socialfaglige fundament. Fundamentet er vores pædagogiske og sundhedsfaglige afsæt og retning i det daglige samarbejde med husets beboere og i det kollegiale arbejdsfællesskab.
Fakta om stillingerne
Du må gerne være i gang med uddannelse og kunne tage aften-, nat- og weekendarbejde. Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomster.
Yderligere info og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte teamleder Kirsten Junker Mortensen på tlf. 59 55 01 02 eller chef Anne Brauner på tlf. 21 38 27 17.
Bemærk, at vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og at annoncen vil blive deaktiveret, når vi har fundet de rette kandidater. Send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket.
Du kan læse mere om OK-Fonden og Esbernhus på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Esbernhus er et socialpsykiatrisk botilbud, som støtter voksne mennesker med psykisk sårbarhed i at leve det liv, de ønsker sig
- Vi ønsker at fremme mulighederne for, at det enkelte menneske genvinder magt og kontrol over egen tilværelse og indtræder som aktiv aktør i eget liv
- Vi er inspireret af et miljøterapeutisk fokus, og vi vægter individuel og social udvikling
- Vi ser den enkelte beboer som ekspert i eget liv, og vores indsats tager udgangspunkt i den enkeltes drømme, behov, livshistorie og livsopfattelse
- Vores personalegruppe er tværfagligt sammensat med pædagogiske og sygeplejefaglige kompetencer