Miljøterapeut til Vostrup Højskole
Vostrup Højskole udvider med flere pladser og søger engagerede miljøterapeuter, der vil være med til at skabe en hverdag med varme, fællesskab og faglighed for psykisk sårbare unge og voksne.
Om Vostrup Højskole
Vostrup Højskole har eksisteret siden maj 2021 og er et botilbud for psykisk sårbare i alderen 18–40 år. Vi mener, at det giver en anden selvforståelse at være elev på en højskole frem for beboer på et bosted, og derfor arbejder vi med højskoleånd: læring, fællesskab og personlig udvikling i øjenhøjde. Vores hverdag tilrettelægges efter elevernes individuelle behov med hensyn til fællesskab, behandlingsmål og daglige gøremål.
Vi tror på fællesskabets og den enkeltes ressourcer. Hos os møder du en kultur med højt til loftet, varme og smil – og et stærkt tværfagligt team. Vi arbejder mod et tydeligt 'vi' med fælles sprog, retning og faglighed, fordi det skaber trivsel for både medarbejdere og elever.
Om jobbet (miljøterapeut)
Som miljøterapeut bliver du en central del af elevernes hverdag. Du møder den enkelte med omsorg og ligeværdighed, bevarer roen i belastede situationer og bringer dine personlige og faglige kompetencer i spil. Du vil fungere som kontaktperson, og du indgår i et tværfagligt team, der arbejder recovery-orienteret med uddannelse, beskæftigelse, fritid og netværk som vigtige elementer i dagligdagen.
Dine opgaver
- Støtte eleverne ud fra recovery-orienteret rehabilitering og deres egne mål og drømme.
- Være kontaktperson for udvalgte elever og sikre kontinuitet i forløb.
- Indgå i miljøterapeutiske indsatser og daglige rutiner med struktur, tryghed og nærvær.
- Bidrage i tværfagligt samarbejde og fælles faglig retning.
- Byde ind med det, du brænder for – personlige kompetencer og faglige idéer.
Vi forventer, at du
- Er nysgerrig, imødekommende og ansvarsfuld i opgaveløsning og samarbejde.
- Kan mentalisere og bevare roen i omskiftelige eller pressede situationer.
- Har gode kommunikationskompetencer, humor og er i god personlig balance.
- Er omstillingsparat, fleksibel og trives i et positivt arbejdsmiljø.
- Uddannelse som pædagog, ergoterapeut eller tilsvarende er en fordel.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med højt til loftet, varme og smil – og kolleger der hjælper hinanden.
- Fast ansættelse på 37 timer pr. uge med weekendvagt hver 4. uge.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
- Mulighed for faglig udvikling og medindflydelse i et udvidende tilbud.
OK-Fondens værdier
Som en del af OK-Fonden er Vostrup Højskole forankret i værdierne værdighed, respekt og selvbestemmelse. Vi arbejder for hjemlighed og livskvalitet – og vi gør os umage med både mennesker og faglighed. 'Livet skal leves – hele livet' betyder, at vi understøtter den enkeltes ønsker og drømme, også når livet er sårbart.
Vil du se mere?
TV Midtvest har besøgt os flere gange, hvor elever og ledelse fortæller om hverdagen og livet på Vostrup Højskole.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket. Har du spørgsmål, kontakt chef Susanne Lund på 21 62 29 16 eller souschef Henrik Andersen på 21 84 71 69. Læs mere på ok-fonden.dk/vostrup.
- Vostrup Højskole er et bo- og behandlingssted godkendt efter serviceloven § 107
- Vostrup Højskole er for psykisk sårbare i alderen 18 til 40 år, som ofte ikke kan gennemføre en konventionel uddannelse eller få tilknytning til arbejdslivet, men som med den rette recovery-orienterede støtte kan hjælpes videre til at gennemføre en uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet
- Vi sigter mod, at eleverne via bo-træning og psykosocial behandling kommer til at klare sig i egen bolig med ingen eller let støtte efter SEL § 85, så de kan få en ny begyndelse og leve det liv, de ønsker
- Vostrup Højskole har stort fokus på uddannelse, aktivitet og beskæftigelse, bl.a. via STU tilbud. STU står for den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse. STU er et treårigt tilbud til den unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms- eller voksenuddannelse, fra man har afsluttet folkeskolen og frem til det 25. år
- Vi tror på, at den enkelte kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med den enkelte tager afsæt i deres drømme og ønsker for eget liv. Vi vil gøre den enkelte så selvhjulpen som mulig og styrke ansvarstagen i eget liv