Køkkenleder søges til OK-Fonden Dronning Anne-Marie centret
OK-Fonden Dronning Anne-Marie centret søger en ny køkkenleder.
Brænder du for god ledelse, mad og måltider, dialog og medinddragelse, vil vi gerne hilse dig velkommen som vores nye kollega.
Hvem er vi?
OK-Fonden Dronning Anne-Marie centret er en værdibaseret organisation under OK-Fonden. Vi har fokus på det gode liv, rummelighed, nysgerrighed, venlighed, engagement og kvalitet. Vi arbejder ud fra, at Livet skal leves hele livet.
Vores beboere
Der bor 76 beboere på Dronning Anne-Marie centret, 28 yngre beboere på Græsplænen og der kommer ca 40 gæster på hverdage i vores Aktivitetscenter. Beboere, pårørende og medarbejdere ser frem til et konstruktivt og inspirerende samarbejde.
Vi laver selv al mad fra bunden og af årstidens råvarer. Vi har et stort kostråd med 12 beboere og de har indflydelse på sammensætning af menuplaner. Vi vægter beboernes feedback højt da måltiderne er en stor del af deres hverdag. Vi producerer både god gammeldags mad og nyt og inspirerende mad hvor smag og æstetik er vigtige.
Medarbejderne i køkkenet
Medarbejderne i køkkenet er kompetente og faglige stolte. Gruppen består af to køkkenassistenter, en kok, en smørrebrødsjomfru samt en uuddannet medarbejder til forefaldende opgaver. De vil gerne have medindflydelse på kost- og menuplanlægning og lægger vægt på, at du kan skabe et godt og inspirerende arbejdsmiljø.
Faglighed
Din faglige viden vil blive bragt i spil sammen med vores ergoterapeut i forhold til ernæringsscreening og kostforslag til beboerne. Vi ser også frem til, at du underviser og samarbejder med plejeafdelingerne.
Vi arbejder med økologi og vi arbejder til stadighed mod at bevare vores sølv Spisemærke.
Du har erfaring fra lignende stilling.
Dine ansvarsområder vil sammen med dine medarbejdere være:
- Planlægning og bestilling af vareindkøb
- Egenkontrol og samarbejde med myndigheder
- Planlægning af menuplan i samarbejde med medarbejdere og beboere
- Deltagelse i produktionen af maden
- Gennemførelse af trivsel- og udviklingssamtaler
- Overholdelse af budgettet
- Kostsammensætte ernæringsmæssigt korrekt ved brug af Dankost.
- Samarbejde på tværs af huset og deltagelse i ledergruppen
- Deltagelse i tværgående netværk i OK-Fonden og i Frederiksberg kommune
Stillingen er på 35 - 37 timer/uge. Tiltrædelse den 01.06.2025 eller efter aftale.
Har du brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til centerleder Dominique Nguyen mobil 26730066.
Ansøgningsfrist 27 april 2025, ansættelsessamtaler gennemføres løbende.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem OK-Fonden og den relevante fagorganisation.
- Vi er et plejehjem med 98 beboere og 140 ansatte
- Vigtige værdier for os er glæde, værdighed, respekt, engagement og fællesskab
- Alle boliger har enten terrasse eller altan. Vi har både havestier, fælles terrasse, gyngebænke, større blomsterbede samt fælles drivhus. Derudover har vi spisesal, storkøkken, aktivitetssal og træningscenter med sanse- og massage-rum
- Hos os afholdes flere aktiviteter i løbet af dagen såsom sang, oplæsning, banko og kreative værksteder men også større arrangementer, fester og konkurrencer
- Vi har fokus på holdtræning med tilknyttet fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykomotorik-terapeuter, og gerne udenfor hvis vejret er til det
- Vi har eget køkken og derfor serveres frisk mad hver dag til både beboere og besøgende
- Stemningen hos os er tryg og rolig, og vi gør meget ud af, at alle er fælles om at skabe et velfungerende plejecenter for beboere, gæster i aktivitetscentret, pårørende og medarbejdere
- Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet