Bavne Ager søger ufaglærte og faglærte timeafløsere
Et fritidsjob med mening!
Har du lyst til en dejlig arbejdsplads med højt til loftet? Og vil du hjælpe os, når det brænder på i ferier eller måske have et fast weekend arbejde hver tredje weekend? Så kom og bliv afløser på friplejehjem Bavne Ager.
Er du fyldt 18 og har lyst til et job med mennesker i centrum. Et job fyldt med mening og værdi. Gode kollegaer og en travl hverdag. Så tag kontakt til os!
Hvad kan vi tilbyde dig?
Bavne Ager er et friplejehjem med 72 beboere og 100 ansatte. Vi er et hus, der emmer af omsorg og respekt for beboerne, og hvor vi tør tænke utraditionelt. Vi har en uformel tone og masser af humor. Der er ikke langt fra ord til handling. Som vores nye afløser vil du opleve en synlig og nærværende ledelse, der brænder for at gøre Bavne Ager til et af de allerbedste plejehjem. Bavne Ager består af 3 lunde, men vi betragter os som ét hus og vi hjælper hinanden, så vi kender alle kolleger og beboere i huset. Vi tilbyder supervision og faglig sparring.
Pleje og aktiviteter i top
Vi mangler dig til at hjælpe os med den daglige pleje hos vores skønne beboere og til at sikre et høj aktivitetsniveau og dagligt samvær.
Ansøgning – det behøver ikke være så svært …
Vi ønsker, at det er nemmere at komme i betragtning, og derfor behøver du ikke skrive en lang ansøgning. Send i stedet dit CV og få linjer om, hvad din motivation for jobbet er, nedenfor. Du er også velkommen til at sende en SMS til 20362271 med teksten ’Afløser’ samt dit navn, og så kontakter vi dig. Vi vil jo langt hellere bare møde dig og høre om dine erfaringer og kompetencer.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen,
dine kommende kolleger på Bavne Ager
- Vi er et privat plejehjem med 72 beboere og 80 ansatte
- Bavne Ager ligger i naturskønne omgivelser i gåafstand til Gilleleje, havnen og hovedgaden
- Vi har skabt en kultur, hvor intet skal overstås
- Vi har en café, dagligstuer, wellness, hyggelige fællesfaciliteter og aktiviteter. Derudover er alle boliger lyse og moderne med eget badeværelse, soveafsnit og opholdsrum
- Vi har eget køkken og serverer derfor frisk, økologisk mad. God mad er grobund for følelsen af hjemlighed, gode sociale oplevelser, fysisk bedst muligt helbred, nattesøvn og livslyst
- At bo på Bavne Ager koster det samme som at bo på et kommunalt plejehjem, og plejehjemmet er for alle
- Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet