Vil du gøre en forskel for en kvinde på 30 år, kan du lide musik, er du ung af sind og bor nær Kokkedal?
Så er det måske lige dig, som vi leder efter :)
Danske Care søger lige nu en ledsager, som har lyst for at ledsage en ung kvinde til forskellige aktiviteter. Det består blandt andet af cafebesøg på Nørrebro (onsdage i lige uger mellem 15.15 og 20.00), fredagsrock eller tøjshopping.
Du skal primært støtte kvinden i forhold til kommunikation med andre unge og hjælpe kvinden til at indgå i sociale fællesskaber.
Bevillingen er på 15 timer per måned.
Danske Care søger en kvinde, som er ung af sind og som kan se sig selv i stillingen i lang tid, for eks. er du studerende
Du skal være stabil, med en god portion humor med plads til masser af grin.
Borgeren beskriver selv:
Da jeg er udfordret på det sociale, vil din hjælp være at tage kontakten til andre for eks. når der skal bestilles/købes billetter til diverse ting, da jeg først lige skal lære dig at kende, vil jeg i begyndelsen være lidt stille på grund af social angst.
Mine interesser: musik (jeg spiller Bas) synger lidt/ brætspil ude i byen /petanque
Jeg er meget eventyrlysten.
Min musikstil: er indie rock lidt elektronisk /Bandet PRISMA men har også en meget alsidig musiksmag
Hvis dette kunne være noget for dig, så tøv ikke med at sende en kort ansøgning afsted.
Vi afholder samtaler løbende.
OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.
OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.
OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.