Timelønnede sygeplejersker

Hospice Søndergård søger timelønnede sygeplejersker

Vil du være en del af et velfungerende team af sygeplejersker og brænder du for at give omsorg, pleje, behandling og nærvær, så er det måske lige dig vi søger

Vi ønsker at opnormere vores interne vikarkorps til dækning af vagter i forbindelse med ferieafvikling, kurser og sygdom.

Hospice Søndergård har plads til 16 indlagte patienter og et udekørende hospice team, der varetager den palliative indsats for hjemmeboende patienter.

Tværfaglighed er omdrejningspunktet for den specialiserede palliative indsats og dine kollegaer bliver et team af: Sygeplejersker, fysioterapeut, læger, socialrådgiver, sekretærer, køkkenfaglige og service/teknisk personale. Derudover har vi et stort korps af frivillige, der hver dag gør en stor forskel for både patienter, pårørende og personale.


Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet sygeplejerske med min. 2 års klinisk erfaring
  • Du er ansvarlig, reflekteret og engageret
  • Du er en holdspiller og fleksibel
  • Du kan planlægge og udøve kvalificeret sygepleje til uhelbredeligt syge patienter 
  • Du evner at kommunikere positivt og anerkendende


Vores arbejdsplads

På Hospice Søndergård arbejder vi tæt sammen og værner om hinandens trivsel og arbejdsglæde. 

Du vil få rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed. Du vil blive grundigt introduceret til den specialiserede palliative pleje- og behandling. Du vil som ny medarbejder indgå i vores introduktionsprogram for timelønnede sygeplejersker.


Vores omgivelser

Hospice Søndergård ligger naturskønt, og husets 16 patientstuer har alle udsigt til et smukt søområde. Hos os er der plads til både privathed og fællesskab for patienter og deres pårørende. Vi sætter en ære i at gøre huset så hjemligt som muligt, hvor alle skal føle sig velkomne.


Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marina Pletner mail: map@ok-fonden.dk eller hospicechef Maria Balle mail: mari@ok-fonden.dk. 

Ansøgningsfrist den 31. august 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende, grundet sommerferieafvikling vil samtaler opstarte fra uge 33.

Ansættelsesstart: Efter aftale.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Hospice Søndergård / Tueholmen, 6, 2760, Måløv, Denmark
Kontaktperson:
Maria Balle Chef
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Om os
  • Vi er et hospice med 16 patienter og 50 ansatte samt et udekørende team, der kører ud til 32 samtidige borgerforløb
  • Vi ligger nær en lille sø, som alle patienter har udsigt til fra stuerne
  • Vi arbejder ud fra et holistisk menneskesyn med lindrende pleje og behandling til patienter med livstruende sygdom og deres pårørende
  • Vores køkken er utraditionelt. Ikke to dage er ens. Mad er ikke bare mad, men omsorg i skåle, på fade og tallerkener. Store stege og lækre desserter smager lige så godt på en regnfuld tirsdag
  • Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så patienterne kan leve livet – hele livet

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. 

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

Powered by Emply