Social og Sundhedsassistent til fast aftenvagt.

Til vores dejlige beboer OK-Fonden Margretecentret

Vi har en kollega som går på pension. Derfor, søger vi 1 social- og sundhedsassistent. Der er tale om 28 timer i aftenvagt med arbejde hver anden weekend. Vi arbejder efter 5-2 princippet.

Vi er et hjem med højt til loftet. Derfor bestræber vi os i hverdagen på stor kreativitet og dynamik, og vi gør os umage for at skabe en attraktiv hverdag med trivsel og frihed. Således kan du udfolde dig både fagligt og menneskeligt. Hvis du kan nikke genkendende til denne arbejdsform, og ser dig selv i et hjem, hvor livet leves – hele livet, så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning.

Frihed under ansvar

Du vil blive mødt af kollegaer og ledere, der tror på din faglighed og dømmekraft. Derfor vil du få frihed til selv at tilrettelægge hverdagen, således både beboernes og dine ønsker imødekommes. Vi ønsker ikke at gå i takt, men giver hinanden plads og mulighed for at se tingene fra forskellige vinkler. Derfor værdsætter vi evnen og viljen til at lytte til hinanden. Din ledelse tror på dig, og derfor støttes du i at forfølge dine faglige ønsker og drømme. Vi arbejder i teams i både dag og aften.

Læs mere om vores hjem: https://ok-fonden.dk/margretecentret/.

En værdibaseret arbejdsplads

Du vil arbejde i en hjemlig atmosfære med plads til hjertevarme og nærvær, hvor alle ser sig velkomne. Derfor ser vi gerne, at du møder andre mennesker smilende med gåpåmod og et positivt sind. Vi ønsker et uformelt miljø baseret på ansvar, tillid, respekt og trivsel. Beboernes selvbestemmelse, ønsker og behov står øverst prioriteret, og vores hjem er til for at skabe det bedst mulige og mest værdige liv.

 ”Du skal give en del, men får så meget tilbage” – Jeannette, chef for Margretecentret.

Mangfoldige arbejdsopgaver og faglig stolthed

Det er vigtigt, at du går engageret og nysgerrigt til de opgaver og udfordringer, vi i dagligdagen støder på. Hos os vil du opleve en god portion struktur og overblik, og vi mener, at opgaverne bedst løses gennem dialog og klar kommunikation mellem alle parter. Derfor forventer vi, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø og vil tale højt om de udfordringer, du møder. Arbejdsopgaverne er mangfoldige i og med, vi har 56 beboere, der får deres individuelle behov dækket. Opgaverne er palliativ pleje, personlig pleje, medicinhåndtering og sygeplejeopgaver, hvilket løbende vil ændre sig. Vi er stolte af vores arbejde og faglighed, og at vi gør tingene med ordentlighed og omhyggelighed. Således vil beboerne opleve sammenhæng og mening i hverdagen. Dette lykkes gennem et personcentreret arbejde. Vi er ambitiøse og visionære og prioriterer kompetenceudviklingen højt gennem blandt andet uddannelsesforløb, beboerkonferencer og faglig sparring.

Ansættelsesforløb

Vi har ledige stillinger i aftenvagt med arbejde hver anden weekend. Vagten er kl. 15-23 i aftenvagten arbejder vi efter 5-2 princippet.

  • Ansøgningsfrist: 24. maj 2024 inden kl. 9
  • Besked om invitation: 24. maj
  • Dato for samtaler: tirsdag 28 maj 2024 mellem kl.8-15 har du særlige ønsker bedes du skrive det i ansøgningen.
  • Dato for opstart: ca.1. juli. 2024

Du kan kontakte Chef Jeannette Kirkhammer på tlf. 27291916 hverdage mellem kl. 8-16 eller jki@ok-fonden.dk Ansøgninger modtages kun elektronisk ikke via mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Bedste hilsner

Margretecentret.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Østre Boulevard 14, 4930, Maribo, Denmark
Kontaktperson:
Jeannette Kirkhammer Chef
Tiltrædelse: 1.juli eller snarest derefter
Om os
  • Vi er et plejehjem med 56 beboere og 55 ansatte. Vi er opdelt i de tre afdelinger Rosenlunden, Lupinlunden og Kongelunden
  • På Margretecentret er der hjertevarme, nærvær og plads til alle. Vi gør således en stor indsats for, at alle skal føle sig velkomne hos os
  • Vi er placeret i naturskønne områder med gårdhaver, hønsegård, huskat og besøgshund
  • Vi har store fællesarealer til træning og aktiviteter. Derudover har alle boliger stue, køkken, soveværelse og badeværelse
  • Vi har egen bus, der benyttes til både planlagte og spontane ture
  • Margretecentret har eget køkken og serverer derfor frisklavede retter hver dag
  • Vores personales engagement og omsorg er drivkraften i det daglige arbejde. Vi ønsker, at vores medarbejdere har høj faglighed. Det vigtigste er altid, at de har hjertet med, så det afspejler omsorgen til vores beboere
  • Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet
-->

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 11 psykiatriske bo- og behandlingssteder, to socialøkonomiske virksomheder og 16 plejecentre landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, blandt andet 480 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2000 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply