Pedel/Service medarbejder til Helenes Minde
Har du hænderne skruet godt på – og har du samtidig lyst til et arbejde, hvor mennesker er en vigtig del af din hverdag?
På Helenes Minde søger vi en pedel/service medarbejder på 32 timer om ugen. Stillingen er primært i dagtimerne og ønskes besat snarest muligt.
Helenes Minde ligger centralt på Østerbro i København. Her bor voksne mennesker med forskellige psykiatriske problemstillinger og senhjerneskader efter blandt andet alkoholmisbrug.
Helenes Minde er først og fremmest beboernes hjem. Et hjem, hvor vi gør os umage for at skabe en attraktiv hverdag med mening, og hvor livet leves – hele livet. Her lever drømme, håb og tryghed side om side med komplekse problemstillinger.
Som pedel på Helenes Minde arbejder du derfor ikke bare med bygninger og praktiske opgaver – du arbejder i menneskers hjem.
Vi leder efter dig, der både har en bred praktisk kunnen og trives med mennesker omkring dig. Du får en varieret arbejdsdag med stor selvstændighed og bliver samtidig en vigtig del af fællesskabet omkring Helenes Minde.
Om jobbet
Du får en central rolle i den daglige drift og er med til at sikre gode fysiske rammer for både beboere og medarbejdere.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Nogle af vores beboere har lyst til at være med omkring de praktiske opgaver. Derfor skal du også have lyst og tålmodighed til at inddrage beboere, når det giver mening. Det kræver ikke, at du er pædagog, men at du møder mennesker med respekt, nysgerrighed og blik for, at vi er forskellige.
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende. Du kan være uddannet tømrer, elektriker, murer eller have en helt anden håndværksmæssig baggrund. Du kan også have opbygget din praktiske erfaring gennem arbejdslivet.
Det vigtigste er, at du har en bred praktisk forståelse og kan se dig selv i en alsidig hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med andre.
Vi forestiller os, at du:
Hvad tilbyder vi?
Du får et job med stor selvstændighed og mulighed for at præge din egen arbejdsdag.
Nogle dage handler om en lejlighed, der skal gøres klar til en ny beboer. Andre om noget, der skal repareres, kontakt til en håndværker eller en beboer, der har brug for hjælp til noget praktisk. Fælles er, at dit arbejde har konkret betydning for den hverdag, der leves på Helenes Minde.
Du bliver en del af en arbejdsplads med forskellige fagligheder og perspektiver, hvor vi hjælper hinanden og sammen tager ansvar for at skabe gode rammer for beboernes liv.
Vi tilbyder desuden:
Hvis du tilbydes stillingen, skal du kunne fremvise straffeattest, og vi indhenter referencer efter nærmere aftale.
Vil du være en del af Helenes Minde?
Send din motiverede ansøgning og dit CV senest 11/9-2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Stillingen er på 32 timer om ugen, primært i dagtimerne, og ønskes besat 1/10-2026 eller snarest muligt derefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maja Gottschalk-Hansen på mail: mago@ok-fonden.dk.
OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber.
OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.
OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.