Pædagog eller SSA med blik for livskvalitet og trivsel hos mennesker med svære livsvilkår

Vi søger dig der har fagligheden og brænder for at yde omsorg og pleje til et menneske med særlige behov og udfordringer. 

Du vil komme til at arbejde i en lille gruppe af engagerede og dygtige kollegaer, der har en særlig interesse for borgere med psykiatriske udfordringer. Stillingen er en 1:1 dækning i 12 timers vagter kl.7-19, 37 timer om ugen med weekendvagt i ulige uger. 

Har du lyst til at være en del af vores friplejehjem? Trives du med at tage ansvar, skabe høj faglighed i dit team og har du hjerte og hjerne på rette sted? Så er det dig vi søger til vores hold.   

Hvem er vi?

Bavne Ager er et friplejehjem, der ligger naturskønt i Gilleleje med gode transportmuligheder tæt på. Med sine lyse og indbydende boliger, skønne fællesarealer og moderne faciliteter, skaber Bavne Ager gode og trygge rammer med fokus på en hjemlig atmosfære. Bavne Ager rummer 72 lejligheder fordelt på 3 lunde: Egelunden, Birkelunden og Kirsebærlunden, hvor der bor en lille gruppe borgere med særlige udfordringer og plejebehov.   

Vi søger dig som: 

  • Har psykiatrisk erfaring 
  • Formår at se mennesket bag udfordrende adfærd 
  • Er stærk i din faglighed  
  • Er lyttende, tager ansvar og har en positiv indstilling 
  • Trives i en udfordrende hverdag og formår at prioritere dine opgaver  
  • Er god til dokumentation (Vi arbejder i CURA)  
  • Har store samarbejdsevner 

På Bavne Ager får du:  

  • Gode kollegaer, der brænder for kerneopgaven  
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden   
  • Tæt faglig sparring med sygeplejersker og terapeuter  
  • Nærværende ledelse 
  • Personalegoder som måltidsordning, Fitness medlemskab og sundhedsforsikring  

Bliv en del af et hus med plads til tryghed, smil og glæde 

Medarbejdergruppen består af sygeplejersker, terapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Plejehjemmet er desuden uddannelsessted for studerende og elever og har en fuldtidsvejleder til at koordinere opgaverne.   

Vil du vide mere om stillingen?   

Er du blevet nysgerrig eller har spørgsmål til os er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og se vores flotte og hyggelige omgivelser. Vi glæder os meget til at høre fra dig.  

Du kan kontakte afdelingsleder Nina Keller på 23672013  

Ansættelsesproces og løn  
Ansættelsesdato er hurtigst muligt efter nærmere aftale.  

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.  

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Du skal aflevere straffeattest og referencer. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Bavne Ager 1-3, 3250, Gilleleje, Denmark
Kontaktperson:
Nina Keller Afdelingsleder
Om os
  • Vi er et privat plejehjem med 72 beboere og 80 ansatte
  • Bavne Ager ligger i naturskønne omgivelser i gåafstand til Gilleleje, havnen og hovedgaden
  • Vi har skabt en kultur, hvor intet skal overstås
  • Vi har en café, dagligstuer, wellness, hyggelige fællesfaciliteter og aktiviteter. Derudover er alle boliger lyse og moderne med eget badeværelse, soveafsnit og opholdsrum
  • Vi har eget køkken og serverer derfor frisk, økologisk mad. God mad er grobund for følelsen af hjemlighed, gode sociale oplevelser, fysisk bedst muligt helbred, nattesøvn og livslyst
  • At bo på Bavne Ager koster det samme som at bo på et kommunalt plejehjem, og plejehjemmet er for alle
  • Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. 

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

Powered by Emply