OK-Fonden søger studentermedarbejder til økonomi- og lønafdelingen

OK-Fonden søger en ny studentermedarbejder til økonomi- og lønafdelingen i OK-Huset på Østerbro med opstart senest den 1. juli 2026.

Du bliver en del af en afdeling på 20 medarbejdere og indgår i et team med tre studentermedarbejdere, som sammen løser en række centrale driftsopgaver inden for økonomi og løn. Du får et tæt samarbejde med både studenterkollegaer og faste medarbejdere i afdelingen.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig håndtering af leverandørfakturaer i Business Central.
  • Opgørelse og indberetning af B-indkomster.
  • Praktisk assistance i forbindelse med fakturering og diverse afstemninger.
  • Ad hoc-opgaver til støtte for afdelingens øvrige medarbejdere. 

Vi tilbyder:

  • Arbejdstid på 8 timer ugentligt normalt fordelt på to vagter.
  • Stor fleksibilitet i forhold til eksamensperioder og ferie.
  • Mulighed for ekstra timer efter behov og aftale.
  • Grundig oplæring i opgaver og systemer.
  • Et uformelt og engageret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og ordentlighed.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse (fx inden for økonomi, administration eller lignende).
  • Har lyst til at arbejde med praktiske og strukturerede opgaver.
  • Er ansvarlig og god til at kommunikere med dine kollegaer.
  • Trives med at være en del af et team, hvor studentergruppen i fællesskab får hverdagen til at hænge sammen.

Det er en fordel, hvis du er fortrolig med Excel, men det er ikke et krav. Erfaring med kontor- eller økonomiarbejde er heller ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar og lære.

Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

Venlig hilsen 
OK-Fonden

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Lersø Parkallé 112, 2., 2100, København Ø
Kontaktperson:
Carsten Winther Henriksen Controller

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. 

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.