OK-Fonden Smedegade søger en uddannet social- og sundhedsassistent til aftenvagter (eller blandede vagter med overvejende aftenvagter) samt vagt hver anden weekend.
Ny i faget eller masser af erfaring?
Det er ikke afgørende, om du er ny i faget eller har masser af erfaring. Det vigtigste er, at du brænder for ældreområdet og ønsker at gøre en forskel i en værdibaseret omsorgsorganisation.
Om os
Plejecenter Smedegade er for nyligt blevet en del af OK-Fonden, en non-profit omsorgsorganisation hvor vi arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.
Vi er et hyggeligt plejecenter med plads til 64 beboere, som er bygget op omkring leve/bo-miljøer. Vi har fire huse med plads til 16 beboere i hvert hus. Husene er delt op, så to af husene har overvejende somatiske beboere, og de sidste to huse har beboere med behov for afskærmning. Du vil som social- og sundhedsassistent skulle kunne springe i alle husene, hvor der er brug for dig.
Beboernes selvbestemmelse, ønsker og behov har højeste prioritet, og vores hjem er til for at skabe det bedst mulige og mest værdige liv for den enkelte.
Masser af muligheder
Vi går en spændende tid i møde, da vi i starten af 2026 flytter fra Smedegade til et nyopført, moderne friplejehjem i den nye bydel på det gamle kvægtorv i Slagelse.
Alle beboere og medarbejdere flytter med, så hos os får du derfor også en oplagt mulighed for at være med til at præge trivslen og arbejdsgangene på din arbejdsplads.
Dine kvalifikationer
Som medarbejder hos os kommer du til at arbejde i en hjemlig atmosfære med plads til hjertevarme og nærvær, og hvor vi ønsker, at alle skal føle sig velkomne. Det er derfor vigtigt, at du møder andre mennesker med et smil, gåpåmod og et positivt sind. Vi ønsker et uformelt miljø baseret på ansvar, tillid, respekt og trivsel.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder:
Fakta om stillingen
Stillingen er på mellem 28 og 37 timer ugentligt – enten 5+2-3+2 eller blandende vagter med flest vagter om aftenen. Vi arbejder hver anden weekend, men du har mulighed for at ønske lige eller ulige weekender.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.
Yderligere info og ansøgning
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg hos os, er du meget velkommen til at kontakte centerkoordinator Nelli Thyge på tlf. 21 73 62 01 eller daglig leder Winnie Nikolajsen på tlf. 24 44 12 26.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, og annoncen vil blive deaktiveret, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket.
Vi glæder os til at høre fra dig!
OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.
OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.
OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.