OK-Fonden Hornbækhave søger to sygeplejersker til henholdsvis fast stilling (30-35 timer) og barselsvikariat (12 måneder)
Det skal være nemt for den rette kandidat at komme i betragtning
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning til os. Send i stedet blot et resumé af dit CV samt et par linjer om din motivation for at søge en stilling hos os.
Din baggrund og kvalifikationer
Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.
Om os
Hornbækhave er et selvejende plejehjem med 70 medarbejdere og 51 beboere. Vi er en del af OK-Fonden, der er en af landets største og ældste non-profit omsorgsorganisationer med mere end 2.500 medarbejdere og enheder fordelt over hele landet. Vores vision er, at ”livet skal leves – hele livet”.
På et plejehjem er de ældre beboere ofte multisyge og har komplekse problemstillinger, som kræver sygeplejerskers sundhedsfaglige kompetencer. Hornbækhave er beboernes hjem, og her leves hverdagens liv med alt, hvad det indebærer. Planlægning, koordinering og udførelse af livets opgaver for beboerne skal varetages, og der skal samarbejdes med og værnes om familien, som også ”flytter med” på plejehjem.
Samarbejde med frivillige og lokalsamfundet
Hornbækhave har et stærkt samarbejde med vores venneforening og lokalsamfundet, bl.a. kirken, lokale børnehaver, spejdere og gymnasiet. Vi holder også fællesspisninger for seniorer, der bor i lokalområdet.
En del af et fællesskab
Som sygeplejerske på Hornbækhave arbejder du både selvstændigt og i tætte teams.
Kollegaer og elever har udviklings- og vejledningsbehov og har brug for din viden og pædagogiske evner som sygeplejerske. Tværfaglighed, tillid, åbenhed, fællesskab og fleksibilitet er blandt de nøgleord, der karakteriserer samarbejdet i vores medarbejdergruppe, og du får fagligt kompetente kollegaer til sparring og opbakning.
Samtidig får du et stærkt lederteam i ryggen og frihed til at udvikle din stilling. Du får desuden mulighed for at deltage i videns- og erfaringsgrupper samt kurser og videreuddannelse.
På Hornbækhave er der kort fra tanke til handling, så længe det giver mening for beboere, pårørende og medarbejdere. Den tværgående organisering kræver koordinering og kommunikation, og vi arbejder struktureret og systematisk, så vi sikrer fremdrift og opfølgning på vores projekter.
Aktuelt arbejder vi med:
I støbeskeen er også en faglig indsats i forhold til palliation.
Ansøgning – det behøver ikke være så svært
Send et resumé af dit CV og nogle linjer om din motivation for at søge en stilling som sygeplejerske hos os. Vi behøver ingen ”almindelig” ansøgning fra dig, da vi allerhelst bare vil møde dig og høre alt om dine erfaringer, kompetencer og fremtidige håb for dit arbejdsliv.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Ekstrand-Olsen på telefon 30 94 94 04 eller via mail ceo04@ok-fonden.dk
Du kan også høre medarbejdere fortælle om kulturen på Hornbækhave her, se vores Facebook eller filmen fra indflytningen i vores flotte hus i november 2021.
Vigtig information
OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.
OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.
OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.