OK-Fonden Helenes Minde søger afdelingsleder med sundhedsfaglig baggrund

Vil du være med til at sætte retning, skabe udvikling og sikre høj kvalitet i indsatsen for 16 beboere med komplekse psykiatriske udfordringer?

Helenes Minde er et botilbud under OK-Fonden, en non-profit omsorgsorganisation, der arbejder ud fra værdierne livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed. Vi tilbyder et trygt og struktureret miljø baseret på respekt, faglighed, nærvær og udvikling, og vi arbejder miljøterapeutisk med fokus på helhedsorienterede indsatser, trivsel og mestring.

Vi søger nu en afdelingsleder med sundhedsfaglig baggrund til vores afdeling på 2. sal, hvor der bor 16 beboere. Som afdelingsleder får du det daglige ledelsesansvar for afdelingen og et tæt samarbejde med både ledelsesteamet, medarbejderne, beboerne og eksterne samarbejdspartnere.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig ledelse og faglig sparring med medarbejdere i afdelingen
  • Sikring af høj kvalitet i den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats med afsæt i miljøterapeutiske principper
  • Tæt samarbejde med kommunale instanser og øvrige eksterne samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse og opfølgning på handleplaner, VUM 2.0, statusskrivelser og takstplacering
  • Deltagelse i takstforhandlinger og ansvar for økonomihåndtering og rapportering for afdelingen
  • Sikring af overholdelse af krav fra Socialtilsynet og Arbejdstilsynet
  • Målrettet kvalitetsudvikling ud fra kvalitetsmodellens 7 temaer
  • Ansvar for forandringsprocesser med fokus på faglig udvikling og trivsel
  • Bidrag til den strategiske udvikling af botilbuddet i samarbejde med ledelsesteamet

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Har solid erfaring fra socialpsykiatrien
  • Har erfaring med ledelse af medarbejdere
  • Har dokumenteret erfaring med:
    • Samarbejde med kommunale instanser
    • VUM 2.0
    • Takstforhandlinger
    • Økonomihåndtering og rapportering
    • Udarbejdelse af handleplaner, statusskriv og takstplacering
    • Samarbejde med Socialtilsynet og Arbejdstilsynet
    • Indgående kendskab til kvalitetsmodellens 7 temaer
    • Forandringsledelse og kvalitetsudvikling
  • Har erfaring med MI (Motiverende Interview) og miljøterapeutisk tilgang – gerne med efteruddannelse i dette
  • Kan kommunikere tydeligt, skabe følgeskab og sikre retning i hverdagen

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt lederjob med høj grad af selvstændighed og indflydelse
  • Et stærkt og engageret tværfagligt ledelsesteam
  • En arbejdsplads med tydelige værdier, høj faglighed og et trygt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af afdelingen
  • Et inspirerende miljø med gode faciliteter
  • Løbende faglig udvikling og efteruddannelse
  • Sundhedsforsikring

Ansøgning:

  • Upload din ansøgning og CV via linket
  • Ansøgningsfrist: 31. august 2025
  • Samtaler afholdes løbende
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Lersø Parkallé 28, 2100, København Ø
Kontaktperson:
Julie Sophia Malling Chef
Om os
  • Vi er et socialpsykiatrisk botilbud for psykisk sårbare mennesker med 48 beboere. Vi arbejder for voksne mennesker med forskellige psykiatriske problemstillinger.
  • Vi har fælles spisestue, små hyggekroge, blomstrende gårdhave, festsal, træningssal, krearum og andre faciliteter.
  • På Helenes Minde fokuserer vi på miljøterapi og har derfor flere forskellige aktiviteter i løbet af dagen.
  • Vi forsøger at tilrettelægge en dagligdag, der tilgodeser den enkeltes livssituation, behov og ønsker for livet. Vi tilstræber et miljø, hvor alle deltager i et fællesskab, hvor de sociale kompetencer og færdigheder indgår.
  • Vi tror på, at beboerne kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med beboerne tager afsæt i deres drømme og ønsker for deres liv. Vi vil gøre den enkelte beboer så selvhjulpen som muligt og styrke vedkommendes ansvar i eget liv.

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply