Brænder du for god ledelse, madproduktion fra bunden, velsmagende måltider, dialog og medinddragelse? Så er du måske den køkkenleder, vi søger til vores helt nye plejehjem Danas Have i Slagelse.
Du vil de første par måneder være ansat på Plejecenter Smedegade, der ligeledes ligger i Slagelse og drives af OK-Fonden. I foråret 2026, når Danas Have slår dørene op for indflytning, rykker du og dine kollegaer sammen med beboerne over i de nye, flotte omgivelser på Danas Have. Herefter lukker Plejecenter Smedegade.
Du får således mulighed for at være med helt fra begyndelsen og dermed være med til at forme kulturen med afsæt i OK-Fondens fælles, strategiske og værdimæssige ramme.
I OK-Fonden er hjemlighed, selvbestemmelse og livskvalitet i centrum. Vi arbejder ud fra værdien, at ”Livet skal leves – hele livet”.
Om stillingen
Som køkkenleder får du ansvaret for den daglige drift, udvikling af køkkenet og et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Du bliver en del af ledelsesteamet og får et tæt samarbejde med plejehjemschefen, afdelingsledere og øvrige medarbejdere.
Du skal turde at gå forrest i køkkenets madproduktion og sikre gode kulinariske madoplevelser til vores beboere og gæster af huset i samarbejde med et team af dygtige ernæringsfaglige medarbejdere.
Du skal kunne se værdien i, at der laves mad fra bunden af årstidens gode råvarer og med stort fokus på økologi og bæredygtighed.
I samarbejde med plejepersonalet skal du medvirke til løbende fokus på det æstetiske omkring måltidet, spiseomgivelserne og ernæring.
Dine ansvarsområder
Vi søger dig, der …
Ansættelsesproces
Vil du høre nærmere om stillingen, så kontakt chef Winnie Mygind Nikolajsen via e-mail wini@ok-fonden.dk eller på tlf. 24 44 12 26.
Du kan også læse mere om OK-Fonden Danas Have på vores hjemmeside: www.ok-fonden.dk/danashave
Løn er efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer/uge. Desuden er der en række attraktive medarbejderfordele, blandt andet sundhedsforsikring.
OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber.
OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.
OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.