Køkkenassistent

Køkkenassistent

Køkkenassistent søges til Vostrup Højskole - 37 timer pr. uge

Om os:

Vostrup Højskole tilbyder et trygt og støttende botilbud for psykisk sårbare mennesker mellem 18 og 40 år. Vi arbejder hver dag på at skabe et miljø, hvor vores elever kan trives og udvikle sig. For at styrke vores team søger vi en engageret og ansvarsfuld køkkenassistent, der kan bidrage til vores varme og imødekommende atmosfære. 

Opstart 1.11.2025 eller snarest muligt.

Jobbeskrivelse:

Vi søger en køkkenassistent til at hjælpe med madlavning og køkkenets daglige drift. Stillingen er på 37 timer om ugen, fortrinsvis i tidsrummet 7 til 15 mandag til fredag. Der ikke er arbejde i weekenden. Der kan forventes andre arbejdstider i forbindelse med ferie og helligdage.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

- Tilberedning af måltider til vores elever.

- Sørge for, at køkkenet altid er rent og velorganiseret

- Opvask og rengøring af køkkenet.

- Varebestilling

- Samarbejde med kokken om menuplanlægning med udgangspunkt i vores kostpolitik og særlige kostbehov 

Vi søger en person, der:

- Har erfaring med køkkenarbejde

- Er ansvarsbevidst og detaljeorienteret

- Arbejder godt både selvstændigt og i team

- Har gode kommunikationsevner og kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø

- Brænder for at arbejde med mennesker og støtte dem i deres hverdag

- Kan inddrage vores elever i madlavningen. 

Vi tilbyder:

- En meningsfuld arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling

- Gode arbejdsvilkår med en sundhedsforsikring, kostordning og personaleforening. 

- Mulighed for faglig og personlig udvikling

- Gode kollegaer

- Løn efter overenskomst. 

 

Hvis du har lyst til at være en del af vores team og gøre en forskel i vores elevers liv, så send din ansøgning og CV via denne annonce senest 15.9.2025

Du er velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte kokken Michael Damgaard på 26 16 76 54 eller souschef Henrik Andersen på 21 84 71 69

Vi ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Vostrup Højskole

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Vostrup Højskole / Tarmvej 73, 6880, Tarm, Denmark
Kontaktperson:
Henrik Andersen Souschef
Tiltrædelse: 1.11.2025
Om os
  • Vostrup Højskole er et bo- og behandlingssted godkendt efter serviceloven § 107
  • Vostrup Højskole er for psykisk sårbare i alderen 18 til 40 år, som ofte ikke kan gennemføre en konventionel uddannelse eller få tilknytning til arbejdslivet, men som med den rette recovery-orienterede støtte kan hjælpes videre til at gennemføre en uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Vi sigter mod, at eleverne via bo-træning og psykosocial behandling kommer til at klare sig i egen bolig med ingen eller let støtte efter SEL § 85, så de kan få en ny begyndelse og leve det liv, de ønsker
  • Vostrup Højskole har stort fokus på uddannelse, aktivitet og beskæftigelse, bl.a. via STU tilbud. STU står for den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse. STU er et treårigt tilbud til den unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdoms- eller voksenuddannelse, fra man har afsluttet folkeskolen og frem til det 25. år
  • Vi tror på, at den enkelte kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med den enkelte tager afsæt i deres drømme og ønsker for eget liv. Vi vil gøre den enkelte så selvhjulpen som mulig og styrke ansvarstagen i eget liv

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply