OK-Fonden Hornbækhave søger en ansvarshavende SSA til aftenvagt 30 timer ugentligt samt en SSA-afløser til aften- og nattevagt.
Det skal være nemt for den rette kandidat at komme i betragtning
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning til os. Send i stedet blot et resumé af dit CV samt et par linjer om din motivation for at søge en stilling hos os.
Din baggrund og kvalifikationer
Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega.
Om os
Hornbækhave er et selvejende plejehjem med 70 medarbejdere og 51 beboere. Vi er en del af OK-Fonden, der er en af landets største og ældste non-profit omsorgsorganisationer med mere end 2.500 medarbejdere og enheder fordelt over hele landet. Vores vision er, at ”livet skal leves – hele livet”.
På et plejehjem er de ældre beboere ofte multisyge og har komplekse problemstillinger, som kræver social- og sundhedsassistenters pleje og sundhedsfaglige kompetencer.
Hornbækhave er beboernes hjem, og her leves hverdagens liv med alt, hvad det indebærer. Planlægning, koordinering og udførelse af livets opgaver for beboerne skal varetages, og der skal samarbejdes med og værnes om familien, som også ”flytter med” på plejehjem.
På Hornbækhave flytter man ikke ind for at tage afsked med livet, men for at leve bedst muligt den sidste tid.
Samarbejde med frivillige og lokalsamfundet
Hornbækhave har et stærkt samarbejde med vores venneforening og lokalsamfundet, bl.a. kirken, lokale børnehaver, spejdere og gymnasiet. Vi holder også fællesspisninger for seniorer, der bor i lokalområdet.
En del af et fællesskab
Som social- og sundhedsassistent på Hornbækhave arbejder du både selvstændigt og i tætte teams, og du får fagligt kompetente kollegaer til sparring og opbakning.
I vores medarbejdergruppe er samarbejdet karakteriseret ved nøgleord som tværfaglighed, tillid, åbenhed, fællesskab og fleksibilitet. Vi betragter hinanden som medproducenter på det gode liv, og vi ”lægger os i selen” hver dag for at skabe den gode stemning.
På Hornbækhave får du også et stærkt lederteam i ryggen, og der er kort fra tanke til handling, så længe det giver mening for beboere, pårørende og medarbejdere.
Den tværgående organisering kræver koordinering og kommunikation, og vi arbejder struktureret og systematisk, så vi sikrer fremdrift og opfølgning på vores projekter.
Aktuelt arbejder vi med:
I støbeskeen er også en faglig indsats i forhold til palliation.
Ansøgning – det behøver ikke være så svært
Send et resumé af dit CV og nogle linjer om din motivation for at søge en stilling som social- og sundhedsassistent hos os. Vi behøver ingen ”almindelig” ansøgning fra dig, da vi allerhelst bare vil møde dig og høre alt om dine erfaringer, kompetencer og fremtidige håb for dit arbejdsliv.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Ekstrand-Olsen på telefon 30 94 94 04 eller via mail ceo04@ok-fonden.dk
Du kan også høre medarbejdere fortælle om kulturen på Hornbækhave her, se vores Facebook eller filmen fra indflytningen i vores flotte hus i november 2021.
Vigtig information
Løn er efter gældende overenskomst. Vi har desuden flere attraktive medarbejderfordele, bl.a. sundhedsforsikring og rabatordninger.
OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.
OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.
OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.