Kontaktperson med koordinatorfunktion til Helenes Minde 2. sal.

Helenes Minde er et socialpsykiatrisk botilbud jf. servicelovens §107 og §108, der tilbyder individuelt tilpasset støtte til voksne med psykiske lidelser og komplekse udfordringer. Vi er en del af OK-Fonden som er en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.Ønsket om den enkeltes selvbestemmelse og tryghed er omdrejningspunktet, uanset livssituation, alder og helbred. 

Vi arbejder for at opfylde vores vision ud fra fem værdier:

  • Ligeværdigt samarbejde 
  • Høj Faglighed 
  • Plads til forskellighed 
  • Familien er værdifuld 
  • Æstetiske omgivelser 

På Helenes Minde har vi plads til 48 beboere, fordelt på tre etager. Vores mission er at skabe trygge rammer, hvor beboerne kan udvikle deres ressourcer og opnå øget livskvalitet. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk ramme, hvor beboernes individuelle behov og ressourcer er i centrum. Vores tilgang er recovery-orienteret, og vi tilrettelægger indsatser, der understøtter beboernes selvstændighed og livskvalitet. Gennem meningsfulde aktiviteter og en tæt dialog med den enkelte, skaber vi rammerne for personlig udvikling.

Vi tilbyder faciliteter som fitnessrum, aktivitetshal, kreativt værksted og egen bus, der gør det muligt at arrangere ture og aktiviteter udenfor huset. Derudover har vi faste ugentlige aktiviteter, så beboerne kan deltage i meningsfulde og sociale oplevelser, der understøtter deres trivsel og udvikling.

Vi søger nu en engageret og struktureret kontaktperson med koordinatorfunktion, der kan bidrage til at sikre et helhedsorienteret og meningsfuldt samarbejde omkring vores beboere. Funktionen som kontaktperson med koordinatorfunktion er ny, og du får derfor mulighed for at være med til at forme funktionen.

Om stillingen

Som kontaktperson med koordinatorfunktion bliver du en del af et fagligt dygtigt team og får ansvar for:

  • At være primær kontaktperson for en gruppe beboere og sikre kontinuitet i deres daglige støtte.
  • At varetage medicinadministrationen
  • At koordinere og udvikle indsatsen i samarbejde med beboeren, pårørende og relevante samarbejdspartnere.
  • At udarbejde, evaluere og opdatere individuelle handleplaner i henhold til serviceloven.
  • At udarbejde statusskrivelser og sikre opfølgning på handleplaner. 
  • At deltage i tværfaglige møder og sikre vidensdeling på tværs af teamet.
  • At være en aktiv medspiller i udviklingen af Helenes Mindes tilbud og arbejdsgange.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse, som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.  
  • Har erfaring med socialpsykiatri og arbejdet med voksne med psykiske lidelser.
  • Er fagligt velfunderet og har kendskab til servicelovens §107 og §108.
  • Har erfaring fra en koordinatorfunktion og et koordinerende ansvar.
  • Har erfaring med udarbejdelse af handleplaner og statusskrivelser.
  • Har erfaring med at koordinere komplekse forløb og bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til teamets samlede indsats.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og udviklende job i en organisation, der vægter faglighed og medmenneskelighed.
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor dialog og samarbejde er i fokus.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og supervision.
  • Privat sundhedsforsikring  

Stillingen er på 37 timer i tidsrummet mellem 7.00-15.30, samt arbejde hver 3. weekend.

Ansøgning og kontakt

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Søe på aremol@ok-fonden.dk eller på tlf. 39105602. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så kontakt os hurtigst muligt.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Lersø Parkallé 30, 2100, København Ø
Kontaktperson:
Mette Søe Olsen
Tiltrædelse: Snarest muligt
Om os
  • Vi er et bo- og behandlingssted for psykisk sårbare mennesker med 32 beboere og 32 ansatte. Vi arbejder for voksne mennesker med forskellige psykiatriske problemstillinger og dem med senhjerneskade efter blandt andet alkoholmisbrug
  • Vi har fælles spisestue, små hyggekroge, blomstrende gårdhave, festsal, træningssal, frisørsalon og fodplejeklinik. Derudover har alle lejligheder eget badeværelse, stue og soveværelse
  • Hos Helenes Minde fokuserer vi på miljøterapi og har derfor flere forskellige aktiviteter i løbet af dagen
  • Vi forsøger at tilrettelægge en dagligdag, der tilgodeser den enkeltes livssituation, behov og ønsker for livet. Vi tilstræber et miljø, hvor alle deltager i et fællesskab, hvor de sociale kompetencer og færdigheder indgår
  • Vi tror på, at beboerne kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med beboerne tager afsæt i deres drømme og ønsker for deres liv. Vi vil gøre den enkelte beboer så selvhjulpet som muligt og styrke vedkommendes ansvar i eget liv
-->

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply