Bavne Ager søger aftenvagt i Egelunden

Friplejehjemmet Bavne Ager søger aftenvagt 5-2 med vagt i weekenden i lige uger.

Vi på friplejehjem Bavne Ager søger en ny social- og sundhedshjælper og eller omsorgshjælper til vores skønne hjem. Som vores nye medarbejder skal du sammen med resten af dine kolleger, bidrage til at skabe et plejehjem, hvor hjemlighed, imødekommenhed, forskellighed og mennesket står helt forrest. 

Hvad kan vi tilbyde dig?
Et hus der emmer af omsorg og respekt for beboerne, og hvor vi tør tænke utraditionelt. Vi har en uformel tone og masser af humor, og der er ikke langt fra ord til handling. Du vil opleve en synlig og nærværende ledelse, der brænder for at gøre Bavne Ager til et af de allerbedste plejehjem. Bavne Ager består af 3 lunde, men vi betragter os som ét hus, og vi hjælper hinanden. Derfor kender vi alle kolleger og beboere i huset. Vi tilbyder supervision og faglig sparring. Du kan læse mere om vores hjem på vores hjemmeside her.

Hvem er du – er det lige dig, vi har gået og ledt efter?
Du er social- og sundhedshjælper eller ufaglært men med erfaring fra plejefaget. Du er dygtig og med evnen til at reflektere over de ting, du observerer. Du er som person varm og imødekommende og ser beboere, pårørende og familie som vigtige samarbejdspartnere. Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Du har måske erfaring og viden om geriatri og demens og/eller har lyst til at lære og udvikle dig indenfor dette felt.

Ansøgning – det behøver ikke være så svært … 

Vi ønsker, at det er nemmere at komme i betragtning, og derfor behøver du ikke skrive en lang ansøgning. Send i stedet dit CV og få linjer om, hvad din motivation for jobbet er, nedenfor. Du er også meget velkommen til at sende en SMS til 20 36 22 71 med teksten ’aften’, og så kontakter vi dig til rundtur og en kop kaffe. Vi vil jo langt hellere bare møde dig og høre om dine erfaringer og kompetencer.

Vi holder samtaler løbende.


De bedste hilsner,

dine kommende kolleger på Bavne Ager

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Bavne Ager 1-3, 3250, Gilleleje, Denmark
Kontaktperson:
Maria Staal Afdelingsleder
Tiltrædelse: Snarest
Om os
  • Vi er et privat plejehjem med 72 beboere og 80 ansatte
  • Bavne Ager ligger i naturskønne omgivelser i gåafstand til Gilleleje, havnen og hovedgaden
  • Vi har skabt en kultur, hvor intet skal overstås
  • Vi har en café, dagligstuer, wellness, hyggelige fællesfaciliteter og aktiviteter. Derudover er alle boliger lyse og moderne med eget badeværelse, soveafsnit og opholdsrum
  • Vi har eget køkken og serverer derfor frisk, økologisk mad. God mad er grobund for følelsen af hjemlighed, gode sociale oplevelser, fysisk bedst muligt helbred, nattesøvn og livslyst
  • At bo på Bavne Ager koster det samme som at bo på et kommunalt plejehjem, og plejehjemmet er for alle
  • Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 11 psykiatriske bo- og behandlingssteder, to socialøkonomiske virksomheder og 16 plejecentre landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, blandt andet 480 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2000 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply