Social og sundhedsassistent med humor og faglighed- søges til aftenvagt

Har du lyst til at være en del af vores friplejehjem? Trives du med at tage ansvar, skabe høj faglighed i dit team, har du hjerte og hjerne på rette sted? Så er det dig vi søger til vores hold.  

Hvem er vi? 

Bavne Ager er et friplejehjem, der ligger naturskønt i Gilleleje og med gode transportmuligheder tæt på toget.  Med sine lyse og indbydende boliger, skønne fællesarealer og moderne faciliteter skaber Bavne Ager gode og trygge rammer med fokus på en hjemlig atmosfære. Bavne Ager rummer 72 lejligheder fordelt på 3 lunde; Kirsebærlunden, Egelunden og Birkelunden.  

Du vil have ansvar for de sygeplejefaglige opgaver og for 8 beboere på lunden i din vagt. Vi søger til Egelunden pt. 

Der er SSA kollegaer tæt på og I vil være 3 SSA i huset om aftenen, så der er mulighed for at søge sparring. På Bavne Ager vægter vi faglighed og omsorg for vores beboere og hinanden højt. 

Vi søger dig som: 

  • Har kendskab til geriatri og demens, eller har lyst til at få det 
  • Trives i en udfordrende hverdag, og formår at prioritere dine opgaver 
  • Er stærk i din faglighed 
  • Er lyttende, tager ansvar og har en positiv indstilling 
  • Har solide evner i disciplinen dokumentation (Vi arbejder i CURA) 
  • Har dansk autorisation  

Som SSA på Bavne Ager får du: 

  • Gode kollegaer, der brænder for kerneopgaven 
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden  
  • Tæt faglig sparring med sygeplejersker og terapeuter 
  • Personalegoder så som morgenmad og frokost ordning, Fitness medlemskab og sundhedsforsikring 

Bliv en del af et hus med plads til tryghed, smil og glæde

Medarbejdergruppen består af sygeplejersker, terapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Plejehjemmet er desuden uddannelsessted for studerende og elever og har en fuldtidsvejleder til at koordinere opgaverne.  

Vil du vide mere om stillingen?  

Er du blevet nysgerrig eller har spørgsmål til os er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og se vores flotte og nye omgivelser. Vi glæder os meget til at høre fra dig. Du kan kontakte afdelingsleder Julie Sommer på 20362271 eller afdelingsleder Nina Keller på 23672013 

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdato er hurtigst muligt efter nærmere aftale. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som på 28 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist:  12. marts 2025 kl. 12:00
 
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Du skal aflevere straffeattest og referencer.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Bavne Ager 1-3, 3250, Gilleleje, Danmark
Kontaktperson:
Julie Sommer Afdelingsleder - Egelunden
Om os
  • Vi er et privat plejehjem med 72 beboere og 80 ansatte
  • Bavne Ager ligger i naturskønne omgivelser i gåafstand til Gilleleje, havnen og hovedgaden
  • Vi har skabt en kultur, hvor intet skal overstås
  • Vi har en café, dagligstuer, wellness, hyggelige fællesfaciliteter og aktiviteter. Derudover er alle boliger lyse og moderne med eget badeværelse, soveafsnit og opholdsrum
  • Vi har eget køkken og serverer derfor frisk, økologisk mad. God mad er grobund for følelsen af hjemlighed, gode sociale oplevelser, fysisk bedst muligt helbred, nattesøvn og livslyst
  • At bo på Bavne Ager koster det samme som at bo på et kommunalt plejehjem, og plejehjemmet er for alle
  • Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, så vores beboere kan leve livet – hele livet

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply