Er du mødestabil, selvstændig og ansvarlig - så har vi jobbet til dig.
Da vi får en ny beboer på opnormeret takst, søger vi 2 nye nattevagter.
OK-Fonden Jelling Have er et bo- og behandlingssted midt i Jelling, hvor vi støtter og samarbejder med mennesker der er udfordret af dobbeltdiagnoser, psykisk sårbarhed og psykiatriske udfordringer, så de kan få en ny begyndelse og leve det liv, de ønsker.
Vi driver et bo- og behandlingstilbud efter servicelovens paragraf 107 og paragraf 108, hvor vi tilbyder 46 beboere en hverdag, der bygger på struktur, forudsigelighed og noget at stå op til. Vi tilbyder behandling, socialt samvær og fritidsaktiviteter samt uddannelse og beskæftigelsesmuligheder og arbejder ud fra OK-Fondens og Jelling Haves værdigrundlag og ud fra målsætningen om, at livet skal leves, hele livet – og flere skal have mulighed for det.
Vi arbejder ud fra en Systemisk, miljøterapeutisk og Recovery-orienteret tilgang, hvor vi anerkender, at vi alle er forskellige. Vi anvender Neuroaffektiv analyse og metode til at arbejde i nærmeste udviklingszone.
Om jobbet:
At være til rådighed for beboerne, hvis behovet opstår i løbet af natten både på Jelling Have og ved tilsyn på vores 2 mindre enheder
Besvare og håndtere opkald
At sørge for ro og tryghed i huset
At kunne dokumentere dit arbejde skriftligt
At give overlap ved vagtskifte
Vi ønsker os en ny kollega der:
- er uddannet Pædagog, SSA eller Ergoterapeut med psykiatrisk erfaring, samt erfaring med arbejdet omkring mennesker med misbrugsproblematikker
- har gode samarbejdsevner og er altid imødekommende og løsningsfokuseret i din kontakt
- er i stand til at bevare roen, genetablere overblik og perspektiv, når situationer ændrer sig
- kan fokusere på dine handlinger, bevare roen og gøre det, den konkrete situation kalder på
- er anerkendende og respektfuld i din tilgang til såvel beboere som kollegaer
- har en personlig robusthed og kan fastholde dine personlige grænser og ro i forhold til beboerens ofte kaotiske og konfliktfyldte liv
- tør tage ansvar i forhold til dine arbejdsopgaver
- er i stand til at arbejde selvstændigt.
- kan formulere dig mundtligt såvel som skriftligt.
- har kørekort til alm. bil.
Vi tilbyder dig:
Et rummeligt arbejdsfællesskab og et arbejdsmiljø, der er præget af opmærksomhed og et fælles ansvar for både opgaveløsningen og hinandens trivsel.
En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed for dine idéer og faglige input.
Refleksion er en naturlig del af arbejdet i vores hverdag, og der arbejdes kontinuerligt med den socialfaglige- og pædagogiske indsats.
En organisation der understøtter trivsel og prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Det praktiske:
Stillingen: Gennemsnitlig 28 timer pr. uge med arbejde hver 2. weekend.
Der er 3 nattevagter på arbejde samtidig. I nattevagten skal man være vågen med mulighed for powernap på 20 minutter
Løn efter aftale med KL
Stillingen er tidsbegrænset i 12 mdr. med mulighed for forlængelse
Arbejdssted: OK-Fonden Jelling Have, Bethaniavej 5, 7300 Jelling
Arbejdstid: 23:00 – 07:00
Personalegode: Vi tilbyder bl.a. sundhedsforsikring, fitness abonnement, intern- og gruppesupervision, relevante efteruddannelser og kurser
Ansøgningsfrist: Annoncen lukkes når de rigtige kandidater findes eller senest d. 01.08.2025
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest d. 01.10.2025
Vil du høre nærmere om stillingen så kontakt chef Lena Bugge på 29 62 28 75
Læs mere om os på: https://ok-fonden.dk/jellinghave/
Med venlig hilsen
Din kommende chef og kollegaer på OK-Fonden Jelling Have
OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.
OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.
OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.