OK-Fonden Enghaven - afdeling Ravnebjerg søger en ny kollega

Vi søger en kollega til vores fantastiske afdeling med ansættelsesstart senest den 1. oktober 2025. Det er en tidsbegrænset stilling på 32-37 timer/uge med weekendarbejde hver 4. uge. Der arbejdes dag og aften. Stillingen kan søges af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter eller pædagoger.

 

Fakta omkring os:

OK-Fonden Enghaven er et bo- og behandlingstilbud efter §107 og §108 i Serviceloven til voksne mennesker under OK-Fonden. Vi hjælper mennesker med psykiatriske udfordringer, såsom personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, autismespektrumforstyrrelser og ADHD/ADD-problematikker mv. 

Som en del af behandlingen tilbydes en lang række muligheder for aktivitet og arbejde i hverdagen med blandt andet intern og ekstern beskæftigelse, ADL, behandlingsgrupper, motion, undervisning og uddannelse.

Med mere end 30 års erfaring har OK-Fonden Enghaven opbygget en kultur, som tilpasser sig samfundets udvikling, kommunernes – og ikke mindst beboerens behov. Vi er anerkendt som et af landets mest udviklingsorienterede bo- og behandlingssteder.

Vil du vide mere:

 

Afdeling Ravnebjerg:

Ravnebjerg er et botilbud for voksne med en sindslidelse i alderen 22-65 år, der har behov for hjælp og støtte i hverdagen. Målgruppen er: Mennesker med skizofreni, personlighedsforstyrrelse, OCD, spiseforstyrrelse, bipolar lidelse og andre relaterede problemstillinger. For at bo på Ravnebjerg skal man kunne klare sig uden natpersonale. Der er personale i bofællesskabet alle ugens dage mellem kl. 7:30 og 22:00. Grundlæggende arbejder vi ud fra et miljøterapeutisk fokus med fokus på rehabiliterende indsatser og relationsdannelse samt individuelle og fælles aktiviteter i afdelingen.  

Ravnebjerg er er beliggende 500 M fra OK-Fonden Enghaven i Søvind by og råder over 14 lejligheder med gode fælles opholdsrum og en dejlig have, som vi nyder at bruge. Vi tilstræber, at der er en hjemlig og familiær atmosfære og tager udgangspunkt i og understøtter beboernes ønsker og drømme.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Fokus på en Rehabiliterende indsats og relationsdannelse.
  • Støtte til sociale aktiviteter og samspil.
  • Støtte til at have en hverdag som man ønsker med fokus på ADL og kundskaber, der sigter mod en hverdag med større selvstændighed.
  • En god rollemodel.
  • Dokumentation og statusbeskrivelser.
  • Medicinhåndtering.

 

Vores forventninger til dig:

  • Du har en god mentaliseringsevne.
  • Du har psykiatrisk erfaring og viden om at arbejde på et døgntilbud.
  • Du har gode kommunikative evner – både i forhold til at skabe relation, indgå i samarbejde samt at dokumentere. 
  • Du er nysgerrig og imødekommende og går til opgaven med faglighed og medmenneskelig respekt.
  • Du har humor og er i harmoni med dig selv.
  • Du er omstillingsparat og fleksibel.
  • Du er ansvarsfuld overfor dine arbejdsopgaver, beboere og kollegaer.
  • Du vil tage del i et godt og positivt arbejdsmiljø.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende arbejde i et godt miljø, hvor anerkendelse, respekt og høj faglighed er nøgleord i dagligdagen.
  • Selvstændigt og udfordrende arbejde med mulighed for påvirkning af egen udvikling gennem uddannelse og supervision.
  • Et fagligt ståsted ud fra den systemiske og narrative tilgang.
  • Diverse personalegoder bl.a. sundhedsforsikring, kostordning og fitness m.m.

 

Kære nye kollega:

Vi glæder os til at høre fra dig, og hvis du synes, du vil vide lidt mere, så ring til afdelingsleder på Ravnebjerg Pernille Gade 2365 0307 eller send en mail på okepjg@ok-fonden.dk

 

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.        

Ansøgningsfrist: Torsdag den 14.august 2025

Ansættelsessamtaler: Torsdag den 21. august 2025. 

Adresse for samtaler: OK-Fonden Enghaven, Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens.

Arbejdsadresse: Ravnebjerget 9, Søvind, 8700 Horsens.

 

 



 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Søvangen 1, Søvind, 8700, Horsens, Danmark
Kontaktperson:
Pernille Johanne Gade Afdelingsleder
Tiltrædelse: Senest den 1. oktober 2025
Om os
  • Vi er et bo- og behandlingssted for psykisk sårbare mennesker med 123 beboere og ca. 200 ansatte
  • OK-Fonden Enghaven har syv afdelinger: Trinbrættet, Tankegangen, Vendepunktet, Ravnebjerg, Hansted Kloster, Sct. Jørgens Gård og Fabrikvej. Vi lægger vægt på æstetiske og velindrettede boliger og fællesarealer
  • Vi sætter konkrete mål for den sociale rehabilitering, recovery, stabilisering og et godt liv for den enkelte. Vi reagerer hurtigt og fleksibelt på akutte behov hos vores samarbejdspartnere og hos den enkelte
  • Vi er kreative, fleksible og finder de gode løsninger sammen og prioriterer tværfaglighed, udvikling og videreuddannelse
  • Vi tror på, at den enkelte kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med den enkelte tager afsæt i vedkommendes drømme og ønsker for eget liv. Vi vil gøre den enkelte så selvhjulpen som muligt og styrke ansvarstagen i eget liv

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply