OK-Fonden Enghaven søger kollegaer til vores nye afdeling Fabrikvej

Kan søges af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter eller andre med relevant uddannelse.

Vi har brug for dig og dine kompetencer:

Grundet stor efterspørgsel på vores pladser åbnede vi den 1. december en ny afdeling under 
OK-Fonden Enghaven, som har til huse på Fabrikvej 11A i Horsens. I den forbindelse søger vi miljøterapeutiske medarbejdere, som vil være med til at starte den nye afdeling op. Ansættelsesstart hurtigst muligt eller den 1. februar 2025. Der arbejdes fra 30 til 37 timer pr uge, dag og aften. 

Fakta omkring os:

OK-Fonden Enghaven står bag åbningen af afdeling Fabrikvej, som er et bo- og behandlingstilbud efter §107 og §108 under OK-Fonden Enghaven. Vi hjælper mennesker med psykiatriske udfordringer, såsom personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, autismespektrumforstyrrelser og ADHD/ADD-problematikker mv. 

Som en del af behandlingen tilbydes en lang række muligheder for aktivitet og arbejde i hverdagen med blandt andet intern og ekstern beskæftigelse, ADL, værkstedsaktiviteter, behandlingsgrupper, motion, undervisning og uddannelse. Målgruppen på Fabrikvej er beboerne fra 18 år og til 60 år. Der er plads til 12 beboere. 

Vil du vide mere om OK-Fonden Enghaven så gå ind her

Dine arbejdsopgaver:

  • Fokus på at skabe ro og tryghed.
  • Støtte til sociale aktiviteter og samspil.
  • Støtte til måltider samt praktiske opgaver i forbindelse med madlavning/oprydning.
  • En god rollemodel.
  • Dokumentation og statusbeskrivelser.
  • Medicinhåndtering.

Vores forventninger til dig:

  • Du har psykiatrisk erfaring og viden om at arbejde på et døgntilbud.
  • Du har gode kommunikative evner – både i forhold til at skabe relation, indgå i samarbejde samt at dokumentere. 
  • Du er nysgerrig og imødekommende og går til opgaven med faglighed og medmenneskelig respekt.
  • Du har humor og er i harmoni med dig selv.
  • Du er omstillingsparat og fleksibel.
  • Du er ansvarsfuld overfor dine arbejdsopgaver, beboere og kollegaer.
  • Du vil tage del i et godt og positivt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Et spændende arbejde i et godt miljø, hvor anerkendelse, respekt og høj faglighed er nøgleord i dagligdagen.
  • Selvstændigt og udfordrende arbejde med mulighed for påvirkning af egen udvikling gennem uddannelse og supervision.
  • Et fagligt ståsted ud fra den systemiske og narrative tilgang.
  • Diverse personalegoder bl.a. kostordning og fitness m.m.
  • Sundhedsforsikring.

Kære nye kollega

Vi glæder os til at høre fra dig, og hvis du synes, du vil vide lidt mere, så ring til afdelingsleder på Fabrikvej Asger Juul Rasmussen på telefon 2491 6381 eller send en mail til Asger på okeajr@ok-fonden.dk

 

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.        

Ansøgningsfrist: Mandag den 13. januar kl. 12.00.            

Ansættelsessamtaler: Uge 4

Adresse for samtaler: OK-Fonden Enghaven, Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens

Arbejdsadresse: Fabrikvej 11A, 8700 Horsens

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Søvangen 1, Søvind, 8700, Horsens, Danmark
Kontaktperson:
Asger Rasmussen
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller den 1. februar 2025
Om os
  • Vi er et bo- og behandlingssted for psykisk sårbare mennesker med 108 beboere og 180 ansatte
  • OK-Fonden Enghaven har seks afdelinger, der alle ligger i naturskønne omgivelser: Trinbrættet, Tankegangen, Vendepunktet, Ravnebjerg, Hansted Kloster og Sct. Jørgens Gård. Vi lægger vægt på æstetiske og velindrettede boliger og fællesarealer
  • Vi sætter konkrete mål for den sociale rehabilitering, recovery, stabilisering og et godt liv for den enkelte. Vi reagerer hurtigt og fleksibelt på akutte behov hos vores samarbejdspartnere og hos den enkelte
  • Vi er kreative, fleksible og finder de gode løsninger sammen og prioriterer tværfaglighed, udvikling og videreuddannelse
  • Vi tror på, at den enkelte kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med den enkelte tager afsæt i deres drømme og ønsker for eget liv. Vi vil gøre den enkelte så selvhjulpen som mulig og styrke ansvarstagen i eget liv

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

Powered by Emply