Ernæringsassistent til nyt plejehjem

Har du lyst til at være med fra starten, når vi åbner vores nye produktionskøkken til 75 beboere? Brænder du for at lave god, nærende mad fra bunden – med faglig stolthed og godt humør? Så er du måske vores nye kollega i køkkenet på Danas Have, OK Fonden. 

Om os 

Danas Have er OK Fondens nye friplejehjem, hvor hverdagen bygger på hjemlighed, varme og værdien ‘livet skal leves – hele livet’. Vi tænker kvalitet, bæredygtighed og grøn omstilling ind i alt – også kosten. I produktionskøkkenet laver vi dagligt frisk, velsmagende mad til 75 beboere med fokus på sunde proteinkilder, mere grønt og ernæringsrigtig kost til ældre. 

Vi søger dig, der… 

  • Er uddannet ernæringsassistent eller lignende 
  • Har erfaring med produktion af varm mad til ældre mennesker 
  • Viden om de forskellige diætformer 
  • Arbejder struktureret, effektivt og hygiejnisk 
  • Har lyst til at lave mad fra bunden med sæsonens råvarer og udvikle nye grønne retter 
  • Er mødestabil og trives i et køkken med humor, nysgerrighed og hvor der er højt til loftet 
  • Vil være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar 

Dine opgaver 

  • Daglig madproduktion til 75 beboere efter Anbefalingerne for Den Danske Institutionskost 
  • Deltagelse i menuplanlægning og udvikling af nye, grønne retter 
  • Overholdelse af fødevarehygiejne og egenkontrol 
  • Tæt samarbejde med køkkenleder, kolleger og plejepersonale 
  • Afløser ved køkkenlederens fravær. 

Vi tilbyder 

  • 30-34 timer ugentligt 
  • Et spritnyt køkken med moderne udstyr 
  • Indflydelse på faglighed, madprofil og bæredygtige initiativer 
  • Et stærkt team, hvor vi gør os umage – både med maden og hinanden 
  • Ansættelse i OK Fonden, hvor omsorg og livskvalitet er grundlæggende værdier 

Arbejdstid 

Arbejdstiden vil fortrinsvis være i dagtimerne mellem kl. 7.00-18.00 og weekendarbejde forekommer. Vi er i proces og ved endnu ikke, hvor vi lander.  

Ansøgning 

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV til. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Kirsten Hovgaard Hansen på mobil 24 89 12 25. 

Ansøgningsfrist: 19. januar 2026.  Samtaler er planlagt til d. 23. januar 2026.  

Tiltrædelse: 1. marts 2026. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Danas Have / Danas Have 1, 4200, Slagelse, Denmark
Kontaktperson:
Kirsten Signe Hovgaard Hansen Ernæringsassistent
Om os
  • Danas Have er et nyopført friplejehjem i Slagelse og er en del af en spændende ny bydel, der etableres på det gamle kvægtorv.
  • Som beboer bliver du nabo til ungdomsboliger, familieboliger, bofællesskab og andre plejehjemsbeboere.
  • Vi elsker god mad og hyggeligt samvær og lægger stor vægt på skabe engagement, fællesskab og glæde
  • Vores værdigrundlag er baseret på værdighed og respekt for den enkelte beboers behov, liv og mening.

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. 

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

Powered by Emply