Aftenvagt til barselsvikariat

Som aftenvagt hos os er du med til at skabe en tryg, værdig og hyggelig aften for beboerne. Vi lægger stor vægt på høj faglighed, tæt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. I OK-Fonden Vonsildhave arbejder vi for, at livet leves hele livet.

Dine primære opgaver

Som aftenvagt hos os bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du arbejder med personlig pleje, nærvær og støtte til daglige aktiviteter – og du gør det i et team, hvor vi hjælper hinanden, støtter hinanden og har fokus på trivsel i hverdagen. Du er primært selvstændig i en afdeling med ca. 10 beboere. Der vil være måltidsvært og SSA-kollega til rådighed.

Dokumentere og videregive vigtige observationer, så der sikres kontinuitet i plejen og journalføring.

Nærledelse og sparring

  • Du har tæt adgang til din nærmeste leder, som er synlig og tilgængelig
  • Der er løbende sparring og faglig støtte, så du aldrig står alene
  • Beslutninger træffes tæt på praksis, så du oplever tydelig retning og hurtige svar

Det praktiske

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper (SSH), eller ufaglært med relevant erfaring fra ældreområdet.
  • Stillingen er på 28 timer som udgangspunkt i en 5/2 ordning
  • Weekendvagter er hver 2. uge
  • Sundhedsforsikring som en del af ansættelsen

 

Om Vonsildhave

OK-Fonden Vonsildhave er et privat plejehjem, der samarbejder med Kolding Kommune. Vi ligger i naturrige omgivelser i Kolding syd. Vi har en stor café, et aktivt beboer- og pårørenderåd og mange frivillige, som skaber gode oplevelser for beboerne. Vi lægger vægt på hjemlighed, nærvær og kvalitet i hverdagen.

 

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdsrullet, er du meget velkommen til at kontakte: 

Afdelingsleder Camilla Bjerg Jensen, på telefon: 20 53 83 65 eller mail: cbje@ok-fonden.dk 

Afdelingsleder Kristina Udbye Sandlykke, på telefon: 20 53 85 16 eller mail: kus@ok-fonden.dk

 

VI holder løbende samtaler.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Hjarupvej, 10, 6000, Kolding, Denmark
Kontaktperson:
Camilla Bjerg Jensen Afdelingsleder
Om os
  • Vonsildhave har 64 beboere fordelt på 6 afdelinger og 3 etager samt 78 medarbejdere
  • Vi er beliggende i et naturskønt område i den sydlige del af Kolding med stisystem omkring plejehjemmet
  • Vi har en stor café, træningsfaciliteter og wellnessfaciliteter
  • Vi har fokus på udvikling og uddannelse af vores medarbejdere, og du vil møde elever, studerende og praktikanter i huset
  • Vi tilbyder beboerne sæsonprægede aktiviteter i hverdagene, høstfest, sommerfest og skønne ture ud i Danmark i vores bus
  • Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, så beboerne kan leve livet – hele livet
  • Vi har hjertevarme, nærvær og plads til alle

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. 

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

Powered by Emply