Administrativ medarbejder til nyt plejehjem – Danas Have i Slagelse

OK-Fonden etablerer i starten af 2026 et nyt friplejehjem i Slagelse – Danas Have. Som administrativ medarbejder får du en unik mulighed for at være med helt fra begyndelsen og bidrage til at forme kulturen og arbejdsgangene med afsæt i OK-Fondens værdier og strategiske ramme.

I OK-Fonden arbejder vi målrettet på at være en professionel og økonomisk sund organisation med høj kvalitet i plejen. Alt, hvad vi gør, udspringer af respekten for det enkelte menneske. Faglighed og professionalisme går hånd i hånd med hjertelighed og omsorg. Vi arbejder for, at alle skal kunne leve livet – hele livet.

Generelt om stillingen

Du bliver ansat med arbejdsplads på Plejecenter Smedegade til en start, og i foråret 2026 flytter du og dine kollegaer sammen med beboerne til Danas Have.

Arbejdsopgaver

  • Administrative opgaver, såsom håndtering af fakturaer, opkrævning af ydelser, ind- og udflytning, diverse indkøb af forbrugsartikler samt håndtering af administrative opgaver ved dødsfald.
  • Telefonbetjening og reception.
  • Sekretæropgaver for ledelsen og øvrige medarbejdere.
  • Løn- og personaleadministration, herunder oprettelser, forlængelser og afmeldinger i lønsystemet.
  • Databeskyttelse og GDPR-relaterede opgaver.
  • Generelt kontorarbejde og administrative ad hoc-opgaver.

Vi forventer, at du har:

  • Gode IT-kompetencer.
  • Stærke skriftlige formidlingsevner, fx til referater og kommunikation med beboere, pårørende og kommuner.
  • En struktureret og planlæggende tilgang til både daglige og langsigtede opgaver.
  • En relevant administrativ uddannelse, fx som kontorassistent.
  • Mod på afvekslende opgaver og at møde mennesker med åbenhed og nysgerrighed.
  • En tillidsvækkende og selvstændig arbejdsform.
  • Lyst til at være en del af beboernes dagligdag og en bredt sammensat tværfaglig organisation.

Vi forestiller os, at du:

  • Motiveres af at arbejde i en non-profit og værdibaseret organisation, hvor mennesket er i centrum.
  • Trives i en organisation med højt til loftet, hvor vi går sammen – men ikke nødvendigvis i takt.
  • Møder forskellige mennesker med åbenhed og omsorg.
  • Indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med ledelse og kollegaer.
  • Har lyst til at præge og udvikle stillingen i takt med dine kompetencer og erfaringer.
  • Samarbejder med en administrativ kollega med primære opgaver inden for budget, regnskab og løn.

Ansættelsesproces

  • Ansøgningsfrist er den 19. november 2025 kl. 12:00.
  • Vi indkalder løbende til samtaler.
  • Tiltrædelse pr. 1. januar eller 1. februar 2026, efter aftale.

Vil du høre nærmere om stillingen, så kontakt controller Jeanette Bagh via e-mail jeb@ok-fonden.dk eller på tlf. 33 85 45 21.

Du kan også læse mere om OK-Fonden Danas Have på vores hjemmeside: www.ok-fonden.dk/danashave

Løn er efter gældende overenskomst. Desuden er der en række attraktive medarbejderfordele, blandt andet sundhedsforsikring.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Lokation: Plejecenter Smedegade / Smedegade 32A, 4200, Slagelse, Denmark
Kontaktperson:
Jeanette Bagh Controller
Om os
  • Plejecenter Smedegade er centralt beliggende i Slagelse midtby
  • Vi er et hyggeligt plejecenter, som er bygget op omkring leve/bo-miljøer. Vi har fire huse med plads til 16 beboere i hvert hus
  • I tilknytning til husene er der terrasser med havemøbler og blomsterbede, og ved samlingsstuen er der en stor terrasse
  • Rundt om plejecentret er der grønne omgivelser og en flot have med en lille sø, hvor ænderne holder til
  • Vi tilbyder beboerne sæsonprægede aktiviteter i hverdagene, høstfest, sommerfest og skønne ture ud i Danmark i vores bus

Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 14 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 16 plejehjem landet over – med flere på vej. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. 

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

Powered by Emply